Nej-klubben – Et opgør med kvinders karriere-hæmmende arbejde

Forlag: Lindhardt & Ringhof

Forfattere: Laurie Weingart, Linda Babcock, Brenda Peyser & Lise Vesterlund

Sider: 312

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Tak for læseoplevelsen!

Om bogen

Den her bog er *chefs kiss* og al ros den får, er velfortjent. Og nu vil jeg så tilslutte mig den mængde af mennesker, der har sendt rosende ord dens vej. Så ladies! Gather round 👇

Jeg elsker en god fagbog, og jeg elsker at læse om kønsstudier. Var det et match made in heaven der bare ikke kunne gå galt? Måske. Jeg fik i hvert fald helt ondt i hånden til sidst, af at sidde og lave så mange overstregninger til alle de gode pointer.

Lad os starte med at få forstå begrebet IFO, for det er vigtigt både når man læser bogen, og for at forstå alle dele af denne anmeldelse. Det står for ikke forfremmende arbejde. En meget stærkere og dybdegående forklaring kan man selvfølgelig læse i bogen, men det består i det store hele af det arbejde, der er udenfor dine daglige arbejdsopgaver. Små jobs, som ikke hjælpe med at få dig forfremmet – eller give lønforhøjelse. Eks at smide kaffe ind til mødet, være frivillig til et arrangement, sende en ugentlig ekstra mail ud internt på kontoret med opsummering af initiativer etc. De kan også være kendt som ekstra arbejde, adminstrative opgaver eller support-opgaver. Noget, der ikke har betydning i det større spil på arbejdspladsen. Dertil er der FO’erne. Det er de forfremmende opgaver.

Måske har du så mange IFO’er, at du skærer ned på dine FO’er. Dernæst går det op for dig, at du stadig ikke har tid til at færdiggøre begge dele, og du arbejder derfor også over. Det sker, og det skete for os.

Citat fra bogen, s.118-119

Det her er en bog for alle. Der er ikke blot en fortælling til kvinder, som vi kan lære af, fordi som ved alt andet inden for ligestilling, skal der to til en tango. Så giv den i gave til din ven der er leder! Uanset køn. For her er meget at lære, og være opmærksom på.

At bogen baserer sig i forskning inden for feltet, gør kun dens påstande så meget mindre diskutable. Og det er helt vildt forforsinkende. Vi har haft nok debtatbøger – kom hid med forskningen på området. I virkeligheden burde bogen indgå som gave til alle chefer eller mellemledere, så snart de bliver forfremmet, for at kunne undgå den naturlige bias, der klargøres i forskningen.

Kvinder har en tendens til at melde sig frivilligt til flere opgaver, end mænd. Forskningen konkluderer groft sagt, at de gør det, fordi mændende aldrig melder sig. Og det betyder ikke noget for mændenes karriere. Og dét er interessant.

Forfatterne kommer med en masse gåde råd til hvordan du kan håndtere at sige bedre fra over for IFO’er på din arbejdsplads, undgå at melde dig til så mange og finde en sund balance for dig selv. Og så er der skeamer og tests i bogen, så du kan kortlægge hvilke af dine opgaver der umiddelbart er FO’er og IFO’er, så du bedre kan finde en balkance mellem disse, til dit fremtidige arbejdsliv. Det er vigtig læsning.

Ét studie viser, at de, der arbejder 70 timer om ugen, får det samme fra hånden som dem, der arbejder 55. Disse faktorer kan tilsammen resultere i ringe medarbejderevalueringer og stå i vejen for den karrieremæssige udvikling.

Citat fra bogen, s.118

Vi skal gerne ikke tager IFO’er til overarbejde. Det gavner ikk vores karriere, men for at undgå dette helt, er vi også nødt til at forstå hvornår en opgave er en IFO. Men bogen er god til at komme ind på begge køn – det er ikke udelukkende om kvinder, der handler også om mænd, og den måde de kan finde sig selv distanceret fra arbejdspladsen, kolleger og kunder.

Læsbar, kanon godt skrevet og en fantatiske indsigt at tage med sig i sit videre arbejdsliv. Alle burde læse den.

Klik her, for at læse mere om bogen hos SAXO.